Med røde læber serien – Kvindeliv, Begær & Bevidsthed efter de 40 år
Lad os bare være ærlige - dette her er ikke en pæn fortælling. og både du og jeg krummer tær undervejs, det tør jeg godt love dig.
Det er ikke en glitrende guide til lykke. Ikke en smooth selvhjælpsbog med ti nemme trin til selvkærlighed og stram bækkenbund. Det her er råt, ærligt og kærligt rablende. Det er virkeligheden – når man er over 40 og stadig nægter at gøre sig lille.
Velkommen til “Med røde læber”-serien – en række fortællinger, der balancerer lige dér, hvor højhælede skridt møder virkelighedens ujævne brosten. Her får du både korte og længere episoder – nogle lette som sommerkjoler, andre tunge som en klump i maven kl. 00:43. Alle er de en del af noget større: en bog under opsejling, et værk om kvindeliv med stort K.
Her er historier fra et liv, hvor barndommens svigt stadig snerrer i kroppen, og hvor kærlighed og begær ikke længere er ungdommeligt drama – men voksenvirkelighed med dildo, længsel og liderlighed i baghånden. Det handler om moderskab og martyrfølelser, om mænd, der ikke tør åbne hjertet, og kvinder, der bliver vrede nok til at rejse sig.
Det er fortællinger om at være selvstændig i en mandeverden – og stadig være i tvivl. Om at være leder, kollega, mor, datter, søster, papmor, veninde, eks og kæreste. Om grin, gæld og glød. Om at være feminin og pissefræk – og om at bryde med den sociale arv, stille skarpt på samfundet og tage et ærligt kig på sig selv.
Hvad får du med?
👉 Du får spejling – og en god portion selvironi.
👉 Du får historier, der rører og rusker – og måske også rammer lidt.
👉 Du får lov til at være uperfekt. Og levende.
👉 Du får fællesskab i fortællingen – en stemme, der tør sige det, du måske selv har tænkt i stilhed.
Her smides skammen på bålet, og dæmonerne inviteres til dans.
For det er i sprækkerne, lyset – og lysten – slipper ind.
Det er alle kvinders historie – det er min historie.
Og måske også lidt af din.
🎧 Find “Med røde læber”-serien på Spotify, Apple Podcast og YouTube.
Tryk play – og træd ind i et kvindeliv, der nægter at holde kæft.